SundhedsUnivers
 
 

Influenza

Vintertid er influenza tid og det er bestemt ikke sjovt at blive lagt ned i ugevis af en virus.

Mange mennesker får influenza om vinteren. Man kan i dag blive vaccineret mod influenza, men da der findes flere forskellige typer influenza, er der ingen garanti for, at vaccinen virker mod den type, som er i omløb på et givent tidspunkt. Vaccinen mod influenza ændres dog hvert år, så den rammer så bredt så muligt og det kan derfor være en god idé at tale med lægen, hvis man overvejer at blive vaccineret.

Influenza er en virusinfektion og den er yderst smitsom. Ofte vil man opleve, at mange i omgangskredsen, i institutionen, i skolen og på arbejdet er syge med influenza på samme tid som man selv er. Symptomerne på sygdommen er ondt i leddene, stoppet næse, ondt i halsen og hoste. Varigheden kan variere, afhængig af influenzatypen, men man kan godt være syg i 2-3 uger og efterfølgende have hoste i mange uger.
Har man mistanke om, at den sygdom man har, kan være noget andet end influenza, skal man altid søge læge. Han kan så ved hjælp af forskellige prøver og en grundig undersøgelse konkludere, om man skulle have en bakteriel sygdom eller om det reelt er en influenzavirus, der er skyld i symptomerne.
 
Copyright SundhedsUnivers 2019